At my last lecture, in which I talked about webservices, I took it out of the drawer to show my students. I was amazed that it still worked – offline that is. For some reason the images of the first destination (Paris) would not show.  So today I set out to fix that. The problem only beeing present on the first destination, I thought it had something to do whit load time, but still found that rather puzzling as I new the code would handle that. I looked at the XML returned from Flickr  and noticed that the farms that images from the first destination was located on, all had a rather hight id number, so I started to suspect the problem was related to the crossdomain policy issue. (This was made in as3) I was correctly loading a crossdomain.xml file from the Flickr site as such:

 for (var j:uint = 1; j<5; j++) {

Security.loadPolicyFile('http://farm'+j+'.static.flickr.com/crossdomain.xml');

}

Notice that the code is handling the fact that there is a crossdomain.xml for each farm on flickr, then to be on the safe side loads all 5 of them. Problem is this number increases over time – as Flickr adds more farms to host people’s images. Why oh why did I decide to hardcode the limit value (5)? Could it be that when I wrote the code I didn’t completely grasp why I had to load these policy files in the first place? I guess so. Anyway, looking at it today it took me NO TIME to se that I did not need to load ‘all’ (read 5) policy files for each farm – for each image. I only need to load the policy file for the farm on which the current image is located. And which farm I need to load with a given image, is in the data returned from Flickr: photo.@farm. So the loop was replaced with this single line:

 Security.loadPolicyFile('http://farm'+photo.@farm+'.static.flickr.com/crossdomain.xml');

And now the Arrivals app works again. Hurray!

• Hvordan kan it understøtte, at alle elever får det optimale udbytte af undervisningen uanset
køn, etnisk og social baggrund og forudsætninger for uddannelse i øvrigt?

Dette er et spørgsmål der tager udgangspunkt i den påstand at ikke alle elever besidder den kapital der skal til for at få det optimale ud af den undervisning vi som samfund tilbyder. Et fænomen der identificeres og analyseres hos Bourdieu i “La reproduction” eller på dansk “Reproduktionen : bidrag til en teori om undervisningssystemet.” Teorien anfægter illusionen om at alle er lige og har samme forudsætninger for at klare sig godt i skolen og dermed positionenere sig fordelagtigt i samfundet. Det sprog der tales og de værdier der implicit følger med vidensformidlingen, opleves som fremmede eller anderledes for nogle børn og for andre børn helt i tråd med det miljø man kommer fra. Sidstnævnte har derved let ved at begå sig, forestå og blive forstået, mens de børn der skal kæmpe med overhovedet at forstå de sociale koder har en længere vej til den viden der formidles. Allerede der er der skabt en ulighed.

Svaret: Undervisningsdifferentiering synes at være det logiske svar. At undervisningen mere eller mindre skræddersys til den enkelte elev. Spektret er bredt: I den ene ende har vi noget der ligner en mentor ordning, hvor alle elevers læring eller dannelsesmæssige udvikling følges tæt af en person der kan guide, udfordre, forklare, følge op, leve sig ind i. Omsorg koster. Men måske kan mentoren gøres realiserbar hvis arbejdet indtænkes i en digital og kontekst. I den anden ende af spektret har vi en undervisningsdifferentiering der går ud på at forventinger til tempo og konret indhold gøres variabelt. Der opstilles et mål, men hvordan man når målet er forskelligt og tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og læringsstil. Det er måske lidt det vi ser i digitale undervisningsmaterialer hvor ruten gennem indholdet kan varieres, sværhedsgrader kan indstilles, sproget kan tilpasses (nu blev det dyrt igen)

• Hvordan kan it bidrage til øget inklusion og styrkelse af almenundervisningen, herunder en styrkelse af elevernes faglige og alsidige kompetencer?

Faglige og ALSIDIGE kompetencer ? Kunne man have brugt “Faglige og ikke-faglige kompetencer”? Det er lidt klodset eller i bedste fald upræcist at rubricere kompetencer der ikke prioteres i vores uddannelsessystem som ‘alsidige kompetencer’  og det gør det ikke bedre at kalde dem for ikke-faglige, skønt det er det der sandsynligvis menes.  Faktisk vil jeg gerne have dette spørgsmål formuleret igen uden vat omkring, tak.  Jeg gætter på at dette spørsmål er et forsøg på at imødekomme en kritik af uddannelsessystemet som udspringer af Gardner og teorien om de syv intelligenser. Teorien anfægter et snævert intelligensbegreb, som bla forefindes i IQ tests, hvor kun den logiske intelligens testes. Ifølge teorien har mennesket flere intelligenser at gøre godt med: musisk, sproglig, logisk, motorisk, visuel,  social,  følelsesmæssig. Kritikken går på at de sproglige og logiske kompetencer prioriteres alt for højt på bekostning af de øvrige intelligenser. Ja, der er lidt musiktime her (hvor der iøvrigt gøres utrolig meget ud af at lære lyrikken og de historiske kontekster for kulturarvens viser og salmer), lidt idrætstime der, hvor fokus i høj grad er sport – hvor mange idrætslærere tager udgangspunkt i noget så new-age som forholdet mellem krop og sjæl, dans og intuitiv bevægelse? Social intelligens har man med hjemmefra og praktiseres i skolegården uden den store indblanden.  I det store hele handler folkeskolen om matematik og dansk, derefter kommer fremmedssprog og kundskabsfag. Kritikken problematiserer dette misforhold ved at pege på at de forskellige intelligenser påvirker og fungerer som katalysator for hinanden: vi går glip af denne værdifulde effekt ved at nedprioritere “de bløde” fag.

Og det vagt formulerede spørgsmål kunne således stilles sådan her: Hvordan kan it bruges til at udvide det snævre fokus på de logisk/sproglige kompetencer, og sørge for at børn får lov at bruge hele deres hoved?

Svaret: Tværfaglighed og projektbaseret undervisning med en en holistisk tilgang. Der kan udvikles programmer som samler og organiserer et ellers kaotisk virvar af viden der ikke behøver at være knyttet til et bestemt sted i skemaet og hørende til ét bestemt fag. Projektstyringsredskaber brugt i erhvervslivet, kan omtænkes til den pædagogiske kontekst og gøres brugbare for elever og lærere. Det der læres bliver således ikke ‘bare’ det faglige indhold, men hvordan man navigerer i informationsmængden, skaber forbindelser mellem videnselementer og  anvender viden til at løse konkrete problemer.

• Hvordan bygger folkeskolen bedst muligt bro til de digitale kompetencer, som børn og unge har med sig fra deres liv uden for skolen?

Medieforbruget er eksploderet med den digitale revolution og der er ikke længere tale om det man i firserne kaldte ‘fordummende’ TV. Nej vi har idag at gøre med et medielandskab der kræver forbrugerens aktive deltagelse. Når eleverne bruger x antal timer om ugen på internetsøgning, eller spil der kræver at du er mentalt på mærkerne, praktiserer logiske principper og hvor der iøvrigt kun tales engelsk. Når eleverne deltager i debatter på sociale forum’er, deler sociale objekter, chatter, sms’er…ja, så foregår der jo en udvikling af nogle såkaldt digitale kompetencer som skolen ellers havde sat tid af til at ‘undervise i’. Når eleverne møder de samme udfordringer indenfor skolens rammer, er de allerede er nået til et helt andet og højere stadie af beherskelse udenfor skolens rammer. Gennem leg eller skal vi kalde det ‘uformelle læreprocesser’. Spørgsmålet er igen upræcist. Hvad menes egentlig med metaforen ‘at bygge bro til de digitale kompetencer’ ?
En mere direkte udlægning af spørgsmålet kunne lyde: Hvordan kan vi tilpasse undervisning, indhold og mål på en måde som ufordrer elever som har digitale kompetencer med sig fra deres live uden for skolen ? Spørgsmålet kaster lys på et positivt problem: digitalt medieforbug i fritiden klæder eleverne på til at klare opgaver der er mere avancerede end dem man med rimelighed kunne stille elever for 10 år siden.

Svaret: Investering i hardware og software, som skal indgå som en naturlig del af undervisningen, på linie med bøger, kladdehæfter og penalhuse. Harwaremæssigt er de fleste skoler vel stadig på computerlokale stadiet. Fremtiden er at Ipads/tablets, bærbare, smartphones, sencorer, smartboards, smarttables spiller en helt central rolle. Er markedet herfor ved at være modnet? Der går vist lidt længere tid mellem de nye computermodeller end i 90′erne, men det er stadig en dyr affære at holde sig fresh på dingenot-fronten. Tilgengæld er prisen blevet så lav at også børn kan få sig en mobiltelefon – ofte arver de forældrenes mere avancerede modeller. Hardware er det mindste problem. Software tilgengæld – og her taler jeg som softwareudvikler med speciale i digital læring – kræver et kæmpe koordineringsarbejde, mellem dem der skal bruge materialet og dem der skal producere det. Foran sig har de en konceptuel udfordring af dimensioner: At designe noget der lever op til visionerne om fremtidens skole. Digitale undervisningsmaterialer til folkeskolen skal passe ind i en undervisningsform som nogle gange er lærerstyret andre gange elevstyret. En form som kan være fagligt funderet eller tage udgangspunkt i et projekt. Som samler det man lærer i og udenfor skolen og medtænker undervisningsdifferentiering på flere planer. Samtidig med at det er let at bruge både for lærere og for elever (og for forældre og mentorer?), kan skaleres, opdateres og vedligeholdes, ikke koster så meget og aldrig bliver datet, hverken indholdsmæssigt eller teknisk. Digitale undervisningsmaterialer til folkeskolen slår måske fejl ved at begrænse sig til ‘undervisning’ og skoleuniverset som vi kender det idag. I erkendelsen af at de kompetencer vi prioriterer i samfundet, i høj grad opbygges udenfor skolen, er det måske mere frugtbart og langsigtet at lave læringsapplikationer og lade dem afvikle i, eller have forbindelse til administrative styringsredskaber der udvisker skellet mellem formelle og uformelle læreprocesser.

• Hvad ved vi om digitale læringsprocesser og -ressourcer i undervisningen, og hvordan får vi spredt viden om, hvad der virker digitalt til praksis?

Tager vi fx spil (serious ofcourse), som en platform for en familie af digitale læreprocesser, tror jeg vi ved at der er kløft mellem  den elevstyrede lærerprocess der ligger heri, og så den strukturerede klasserumsbaserede, lærerstyrede kontekst som spillet skal foregå i.  Med andre ord: ofte passer de digitale lærerprocesser ikke rigtig ind i undervisningens fysiske rammer. Jeg tror man har fundet at digitale  ressourcer bringer styrke til nogle børn som har været svage i den traditionelle undervisningsform. Jeg tror man ved at indlevelsen og engagementet stiger når tekstbog bliver erstattet med materialer der integrerer billeder og lyd. Jeg tror man ved at en form for gamification af curriculum skaber en øget lyst til at fuldføre. Denne viden formidles nok bedst ved at vise eksempler. Jeg kunne tænke mig en forgangsskole hvor de fysiske rammer rent faktisk er gearet til digitale læreprocesser. Når en ressource kommer på markedet skal den i højere grad stille krav til den kontekst den er skabt til at blive anvendt i.

• Hvordan kan it og sociale medier bidrage til bedre sammenhænge i tilbuddene til børn og unge, herunder i overgangen fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse?

Jeg kan ikke gætte hvad baggrunden er for dette spørgsmål og kender ikke til nogen offentlig debat der handler om en manglende sammenhæng mellem børnehave mm, skole og gymnasie mm.

Konklusion: De spørgsmål som stilles til IT rådgivningsgruppen er et udtryk for et ønske om at tage udfordringen op og prøve at løse nogle af de problemer kritikere har peget på og i det hele taget føre skolen ‘up to date’ med det omgivende vidensamfund.  Jeg tror ikke helt vi har fattet hvor fundamentalt anderledes vi skal tænke skolen for at få noget der ligner en motiveret reaktion på den kritik der er blevet rettet mod skolen de sidste 50 år. Derfor tager vi musse-skridt og vi prøver at liste små ændringer ind uden at røre ved det eksisterende. Vi forstår at det digitale medie skaber nye muligheder for læring og vi vender os mod IT som et instrument i denne opdatering eller transformation. Og det er også fornuftigt, for teknologi former verden. Men verden former som bekendt også teknologien. Vi kan ikke adskille os selv fra teknologien. Vi ER teknologien.

Når IT rådgivninggruppen efter 2 møder giver deres svar på spørgsmålene, håber jeg det er svar som viser at medlemmerne har fået skåret ind til benet af hvad der bliver spurgt om og at svarene kan ses som en konkretisering og uddybning af mine:

1. IT kan være med at til skabe mere undervisningsdifferentiering

2. IT kan gøre tværfaglige og projektbaserede læreprocesser realiserbare,

3. Ubegrænset tilstedværelse af opdateret hardware og veludtænkt software er broen mellem fritidsdigitalisering og skolegang.

4. Det pædagogiske potentiale vi ser i det digitale medie bliver kun forløst hvis skolen åbner sig for de strukturelle ændringer mediet kalder på.

The Heinemann fonts were initially developed by the in-house design team at Heinemann educational publishing out of the necessity to find the perfect font for use in early primary reading books and literacy products.
Basic Heinemann is defined by longer ascenders and descenders which help children to distinguish between letters; rounded edges on all letterforms help focus the reader on the individual letter shape; and modified characters (eg. a, g,) ensure instant recognition of letterforms.
(image and citation from the font font description page at myFonts.com)

To get my font to work on the device tough, I had to embed it in the app bundle, which means editing the build.settings file. It’s important to find the real name of the font though and not use the .ttf extension. After messing about for a while, I found the right way to do it her:

http://blog.evilgenius.com.au/getting-custom-fonts-to-work-in-corona-sdk/

Thanks evilgenius

Tried to list the databases from Terminal – got message
Error: unable to open database “data.db”: unable to open database file

Downloaded Lita to see if I could read the db file from there, but as Library folder is hidden, not possible to browse to the db file.

Googled the problem and found the answer in this thread: https://discussions.apple.com/thread/3841618?start=0&tstart=0

Open Terminal and write: chflags nohidden ~/Library

Now my corona generated databases are accessible from Lita

DAY  2, worked with masking the letter and the drawing on top of it. Performance not good. Masking gave me some weird looking results. Got it working though, after making sure images (letter and mask) that were exported from Flash were both placed in 0,0. Started looking in to building for testing on physical devices. Hit the wall of IOS certificates.  Led me to upgrading my XCode to 4.2. Bit of a headache finding this for Snow Leopard.

DAY 3, Already registered as an Apple Developer it should be less than 24 hours  now, before I recieve the information I need from Apple to download and install needed certificates. While waiting I managed to add more interactivity to the game. Now registering the quality of the drawing and giving feedback accordingly. Also managed to optimize performance on drawing.

LEGO® Life of George – YouTube.

Jing is a desktop app which is highly intergrated with the web. The user creates an account on screencasting.com in the install process, in return it’s extremely easy to share the content created using Jing.

Providing your ftp information (including which directory you wish to use for video/images) in the jing settings, it’s possible to upload your content by simply pressing a button. No need to start an ftp client, locate the file in your archive and drag it to the right location on your webserver. A handy little feature is that in the same settings you can make sure that jing adds the filepath to your clip board so that that all you have to do is paste the URL where you need it to be. I use wordtube so I paste the URL into a field provided by the media>wordtube panel.

After

Wordtube uses the .flv format which means it uses a flash videoplayer. If the video you want to upload is in .avi format or something else, you’ll need to convert it to .flv.
There are online converters out there. I’ve used this one: http://www.flvhosting.com/index.php?sc=10

Download it from here: http://vlc-media-player.en.softonic.com/

NB! This procedure was made running VLC v.1.1.12 on Mac OS 10.5.8
Quite different procedure for windows with unknown version of VLC found here: http://pctonic.net/use-vlc-as-a-screen-recording-tool

Start screen casting by opening the VLC player, select File>Open Capture Device
choose screen in the dropdown menu. If it’s already chosen and you don’t see any settings panel, choose something else from the dropdown menu, then choose screen again.

It should look like this:

These settings shown here, will give you a small square around the mouse, whereever it is while recording. The frame rate settings gives you a smooth recording.
Press settings…

Start by choosing an encapsulation method. I recommend AVI.
Press ‘Browse’ to set where the video file should be stored on your computer.
Add the rest of the settings. Press OK.
You’ll then see the screen from before. Press Open, and your recording will begin.
When you are done, activate VLC media player and select Playback>Stop.

Your video has now been added to the location you pointed to in the settings.

A list of alternative screencapture software here: http://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_screencasting_software